Line Riis Christensen
Jeg er uddannet RAB-godkendt akupunktør, og har således den højeste uddannelse indenfor faget i Danmark, hvilket betyder at du kan få tilskud til dine behandlinger gennem Sygeforsikringen Danmark eller gennem din sundhedsforsikring.
Jeg har en holistisk tilgang til din behandling, og der er således fokus på både at få fjernet dine symptomer – og på at behandle selve årsagen.
Uddannelse og efteruddannelse
Jeg er uddannet TCM-akupunktør i 2021, hvor jeg også blev RAB-godkendt.
Jeg har desuden eksamen i anatomi, fysiologi og patologi på sygeplejerske-niveau.
Jeg tager således afsæt i TCM, der oprindeligt stammer fra Kina, og som har mere end 3000 år på bagen.
Jeg har derudover en bred vifte af andre metoder, som jeg benytter mig af alt efter, hvad du har behov for.
Jeg holder mig naturligvis ajour med hensyn til den nyeste viden og forskning indenfor akupunkturens verden, og jeg efteruddanner mig derudover løbende hvert år – for at kunne give dig den bedste behandling.
Hvem jeg er
Som person er jeg udadvendt, imødekommende og nærværende. Jeg er enormt dedikeret til mit fag, og jeg er meget grundig.
Jeg holder meget af den daglige kundekontakt. For mig er du langt mere end bare “et nummer i køen,” og jeg sætter en ære i at tage mig god tid til dig – og i at lægge den helt rigtige behandlingsstrategi, så du får mest ud af behandlingen. Jeg har arbejdet med mennesker hele mit liv, primært i psykiatrien som socialpædagog.